Ka’ vi så få fre’, som doktor Hansen siger i Matador. Et fint lille ord på tre bogstaver.
Jo tak, det kunne vi godt bruge lidt mere af. Det er svært at leve fredeligt sammen på vores lille klode, konflikterne blomstrer som aldrig før. Jeg tror at rigtig mange mennesker føler en magtesløshed, når talen falder på emnet.

I Messiaskirken, hvor jeg i det daglige slår mine folder, tegnede og fremstillede jeg duer til vores gæster juleaften 2023. En due er jo i kristensproget et symbol på håb og helligånden. Duen der fløj ud fra Noahs Ark og vendte tilbage med en olivenkvist i næbet. Og Helligånden der i skikkelse af en due besøgte Maria og gjorde hende til mor for verdens frelser. Et stort og smukt symbol i en lille fugl. Sammen med frivillige og kolleger i kirken fik vi lavet 900 små duer i krydsfiner, der blev delt ud til kirkegængerene til juleaftens gudstjenester.

Fredsduen har hele tiden været med i mine tanker, fra da jeg slog den første streg på IPad’en. Nu arbejder jeg med en større udgave, der både kan stå på en stander og hænge i en snor og have en gren i næbet. En gren der skal kunne skiftes ud, hvis lysten kommer over én. Den bliver fremstille i teaktræ, hvilket er en smuk mørk gyldenbrun træsort. 

Jeg vil lave en lille nummeret produktion og sælge den i min webshop.

I løbet af vinteren er der nok blevet læst og hæklet mere, end der er blevet snittet hjemme i privaten. Alpebøllehatte med en ny historie på toppen hver gang. Den sidste model jeg har lavet, er hæklet i japansk bomuld og garneret med en top af birketræ fra Bøllemosen. De små historier der knytter sig til hattene er lige så stor en del af dem, som det selve funktionen. I dag har jeg siddet udenfor, solfaktoren er begyndt at bide, så det er absolut nødvendigt at passe på sig selv.

I Messiaskirken, hvor jeg har min daglige gang, er vi i gang med at designe og fremstille årets adventskrans. Vi har været utilfredse med de kranse om vi har haft hængende i løbet af en årrække, så derfor talte vi om at inde på en anden løsning. 

Jeg har tegnet en ny krans på min IPad, med et tegneprogram som jeg langsomt er ved at lære at kende. Adventskransen består af en krans (naturligvis) og tre elementer som fordeles rundt om kransen. Ideen blev modtaget med begejstring og nu er vi i gang med at fræse de forskellige dele ud. Vi har en lille uges tid til at blive færdige, men vi når det nok.

Hvis ideen bliver som jeg forestiller mig, så har vi en bæredygtig og eviggrøn krans.

Så fik den gamle, grove og lidt for store rosmarin nyt liv. Den blev til olie, eddike, grillspyd og til en lille skål blade som nu bare skal tørres. Det er nemlig blevet tid til at tage altanen i brug igen.

Det giver jo virkelig god mening at bruge vores resourcer godt, vi bliver ustandselig gjort opmærksom på det, bliver trætte af at høre om det. Men det er faktisk en stor glæde at opleve, hvor meget man får ud af, at give noget en chance eller et ekstra skud. I dette tilfælde er det smukt, hyggeligt og forhåbentlig velsmagende.