Min 3Dprinter - en ny verden for mig

Jeg har købt en 3Dprinter (en resinprinter) som jeg kan lave små printede emner på. Det er en ny verden for mig, en verden som kræver at man kan tegne i programmer som kan "tale" med printeren, eller popcornmaskinen som Preben kalder den. Det er en stor udfordring, men super sjovt. Disse emner findes kun som små eksperimenter og er ikke til salg endnu. Men måske bliver de til virkelighed engang.

Lykkefangeren

En broshe til manden som ellers ikke mangler noget. Lykken er flygtig og kommer kun i små dryp. Derfor er lykkefangeren lille og let at sætte fast på habitten.

Jeg gidder ikke høre på mere 

Her er et par manchetknapper formet som et par ørepropper. En "diskret" måde at sige at nok er nok og at man ikke orker mer bla bla bla

Printede krammekors

Jeg eksperimenterer med at lave et krammekors i 3Dprint, hvilket forhåbentlig ender med nogle fine eksemplarer i sølg. Jeg har valgt at lave dem med en masse små huller i for at lave et kors med en helt anden historie en mine trækors.