Når hænderne skal skånes

At snitte og slibe er, når et kors eller en ske er færdig, et hård stykke arbejde. Der skal bruges kræfter og sandpapiret kan være hårdt ved de sarte kontorist-fingre. Så derfor er det rart at lave noget andet med dem af og til. Sidste sommer hæklede jeg min første bøllehat, siden min tid i “pusterummet” på Gammel Holte Skole. 
Da jeg er blevet lidt tyndhåret på mine gamle dage, er det nødvendigt med lidt til skygge til skaldepanden. Så derfor gik jeg igang med min hue nr. 3. Denne gang har jeg fundet ud af, hvad det er for en model jeg har lavet. Det er en alpebølle, en krydsning mellem en alpehue og en bøllehat. 
Jeg er fint tilfreds med resultatet, som er lavet uden at tælle masker og den slags, freestylerap-hækling.